Tove Ditlevsen

Tove Ditlevsen (1917-1976)

Er i dagens Danmark, en af Danmarks største litterære forfattere, både inden for prosa, novelle, artikler men også lige så høj grad inden for digtning. Tove Ditlevsens forfatterskab var primært kendetegnet af det realistiske perspektiv af mennesket samt dens omgivelser. Novellerne, artiklerne og de utallige digte omhandler derfor regelmæssigt om menneskeslægtens behov – kærlighed, tryghed og påskønnelse eller manglen på de 3 begreber. Tove Ditlevsen skildre desuden sig selv i mange af hendes digte, hvor hendes hårde liv med, skilsmisser, alkohol samt psykiske problemer kommer til udtryk. Hun debuterede 1939 med bogen pigesind. Digtsamlingen blev trykt i 500 eksemplarer. Pigesind skulle blive startskuddet på hendes karriere som forfatter. En karriere som var fyldt og bevæget af op- og nedture. Som nævnt tidligere var mange af hendes litterære fortællinger præget og baseret af erfaringer og oplevelser hun havde gjort. Dette var Tove Ditlevsen bevidst om, idet hun selv konstaterede, at det var et kunstnerisk grundelement. Klaus Rifbjerg bl.a. udtalt “at hun nærmest altid har brugt erindringen som det primære udgangspunkt for sine kunstneriske værker og at hun altid har været en stor erindringskunster.”

Barndommens Gade - Tove Ditlevsen

Tove Ditlevsens hjem i Hedebygade på Vesterbro i København – bestod af to værelser, hvoraf det ene kun var opvarmet, dette gjorde at hjemmet var koldt især om vinteren, hvor der opstod iskrystaller på vinduesruden. Lejligheden var på omkring 30 kvadratmeter, hvilket var typisk for en københavnsk arbejderlejlighed. De snævre forhold gjorde, at man knap nok kunne lægge en dæmper på de erotiske udfoldelser som kom fra soveværelset. 

 

Tove Irma Margit Ditlevsen kom til verden den 14. december 1917. Men Tove Ditlevsen påstår selv, at hun var født den. 14 december 1918. Angiveligt var det i forbindelse med markedsføringen af digtsamlingen Pigesind, at hun sammen med en journalist fandt på løgnen; årstallet klingede bedre iflg. Ditlevsen og Journalisten. Oveni dette var Tove Ditlevsen kun 21 år da hun debuterede. Årstallet blev derfor ændret til 22 år. 

Hendes far var fyrbøder og 37 år gammel ved Tove Ditlevs fødsel. Hendes mor Alfrida Mundus Ditlevsen, var ti år yngre. Hendes storebror blev født i 1914, og Tove Ditlevsen var glad for, at hun aldrig rigtig kom til at gennemleve 1. verdenskrig. Som hun selv nævnte:

Og jeg kunne være glad for, at den fik en ende, før jeg så dagens lys.

Tove Ditlevsen –  Far

Faderen Ditlev Nielsen  oprindeligt fra Nykøbing Mors i Jylland. Han var født i 1880 som søn af en Ugift Pige, Marie. Ditlev var en mand af få ord, men han kunne lade sin blyant tale for sig, hvilket kom til at præge Tove Ditlevs opvækst og forfatter karriere. Selv havde Ditlev forsøgt sig som journalistelev, men opgav erhvervet hovedsageligt pga. den dårlige løn, og blev i stedet fyrbøder. Mens han var forlovet med Alfrida, havde han arbejdet som karl på en gård ved den nordlige tyske by Husum.

Tove Ditlevsen –  Mor

Moderen Alfrida var en rapkæftet ærke-københavner, hvilket Tove Ditlevsen bekræfter idet hendes mors livsfilosofi var, at man aldrig skulle finde sig i noget. Hun kom fra det laveste sociale lag, men intet tydede på at hendes begavelse var uovertruffen, men til gengæld var hun ukonventionel, på måde at hun gik sine egne veje og var meget bestemt. Hun har tidligere nævnt, at hun aldrig kunne havde været gammel i gårde og derfor kunne hun knap nok nå at koge et æg, før hun blev sendt væk. Alfrida elskede fest og farver, og selvom hun var gift, bevægede hun sig tit ud i det københavnske natteliv. Der blev tid til ture i Tivoli, Strøget, karneval, og tid til at danse med andre mænd hver aften. Dette var Ditlev ikke altid tilfreds med, men han tilgav hende altid.

Selv om Tove Ditlevsens forældre var ordentlige mennesker,

som hverken drak eller sloges, så var der enorme skænderier i parforholdet. Forældrenes modsætninger og forskelligheder gjorde opvæksten kaotisk og skabte splid mellem parterne. Derfor begyndte hun at søge et tilflugststed, det fandt hun i fantasien Hun bygger en verden op omkring, drømme, digte, salmer, sange og folkeviser. Da Tove Ditlevsen når tolvårsalderen, begyndte hun selv at nedskrive digte i sin egen hemmelige bog. I fantasien kan virkeligheden formerer sig, så den bliver et fristed, et område med frihed, hvor intet kan skade eller gøre ondt mod hende.

Det hele kunne se så smukt ud: fra faderen Ditlev, fik Tove Ditlevsen sin begavelse og kærlighed til pennen, fra moderen Alfrida overlevelsesinstinktet, karaktertrækket, og frækheden. Men sandheden var en anden. Forældrene havde Iflg. Tove Ditlevsen svigtet hende, og hendes liv blev derfor kaotisk.  

Selv har Tove ditlevsen sagt om sin mor, at hun manglede enhver evne til at sætte sig ind i andres folk tankegang, hun kom aldrig rigtig tæt på en. Alfrida giftede sig til tryghed, og det er nok det mest øjensynlige, hovedårsag til hun valgte at gifte sig. Hvorimod Ditlev, giftede sig pga. sin kønne sukke og unge hustru, der elskede fest og farver. Alfridas omsorg for familien gik kun på det praktiske. Hun sørgede for rengøring i hjemmet, mad på bordet, og sikrede at der var orden på sagerne i hjemmet. 

Tove Ditlevsen –  Bror

Edwin Ditlevsen, som var bror til Tove Ditlevsen blev født i det kaotiske år 1914. Her stod verden på randen hvor  1. verdenskrig rasede. Edwin var faktisk en af de første der læste Tove Ditlevsens digte. Situationen beskriver Tove Ditlevsen selv:

“Og jeg kunne være glad for, at den fik en ende, før jeg så dagens lys.”

 Tove Ditlevsen kommer til at holde meget af sin bror Edwin. Bl.a. bliver Edwin en af de første mennesker til at opdage Tove Ditlevsens digter egenskaber. Situationen hvor Edwin læser nogle af Tove Ditlevsens allerførste digte højt, blev i den selvbiografiske roman barndommens gade skildret, hvor hun lader broderen i stedet for hovedpersonen være romanens digter. 

Viggo Frederik Møller kom til at ændre Tove Ditlevsens liv.

Viggo Frederik Møller dyrkede kunsten og kulturen med et stort K, han var forundret over den indvirkning kunsten og kulturen havde på mennesket. Det førte også til hans beskæftigelse, hvor han var stifter og redaktør for Vild Hvede. Vild hvede var et dansk tidsskrift som udkom i perioden 1930-1951, og var et tidsskrift for danske litterære forfattere og digtere heriblandt Tove Ditlevsen. Ud over at være redaktør var Viggo Møller, en meget passioneret digter med eftertanke om hvordan livet og menneskets sind skulle være. 

Mellem Tove Ditlevsen og redaktøren Viggo Møller blomstrede hurtigt et forhold frem, som dog ikke kan kaldes professionelt. Endskønt Viggo Møller havde antaget Tove Ditlevsens første professionelle digt Til mit døde barn i tidsskriftet. Havde Viggo Møller ikke synderligt lagt mærke til den unge ivrige debutant, der opblomstrede tit debutanter på tidsskriftet, men som aldrig fik en karriere ud af det. 

Tove Ditlevsen og Valdemar Koppel

Det var først da Politikens chefredaktør, Valdemar Koppel, der til tider omtalte Vild hvede, havde bifaldt den unge digters digt Til mit døde barn, at Viggo Møller for alvor får øjnene op for det purunge talent. Omtalen fra chefredaktør, Valdemar Koppel, skaber en større presseomtale om Tove Ditlevsen og hendes digt. Derfor inviterede Viggo Møller også Tove Ditlevsen ud til middag på Glyptotekcafeen. Her er Tove allerede fra begyndelsen insisteret på, at hun skal gifte sig med Viggo Møller. De indleder et parforhold, og det næste øjeblik kommer hun tit forbi hos redaktøren på hans hjemmeadresse. 

I 1939 med Viggo Møllers hjælp, får Tove Ditlevsen debut med bogen pigesind. Digtsamlingen bliver trykt i 500 eksemplarer, bogen udkommer i forbindelse med Rasmus Navers forlag, men bogen blev først afvist af Gyldendals forlag. Året efter nærmere bestemt den. 29 4. 1950 bliver Tove Ditlevsen og Viggo Møller gift på Københavns rådhus. 

I forbindelse med bogudgivelsen bliver Tove inviteret til den årlige vild hvede fest. Hvor hun stiftede bekendtskab med forfatteren Johannes Wulff, tegneren Arne Ungermann, der senere hen skulle blive illustrator på utallige af hendes værker. 

Tove Ditlevsen

Var godt små to år sammen i ægteskab med Viggo Møller. Ifølge hende forhold hun ægteskabet pga. af et eroptisk forhold til designeren og forfatteren Piet Hein. Forinden dette, havde hun været forelsket i en københavnsk forlægger,  og forelskelsen var ligeledes gensidig, men idet han var gift og hans kone truede med at springe ud af vinduet blev forholdet aldrig rigtig til noget. 

I 1942 prøve Tove Ditlevsen efter forholdet mellem hende og Piet Hein, at forsørge sig selv. Hun begyndte at sælge digte til aftenblad. Bladet var ved siden af Berlingske tidende og Ekstra Bladet den tredje københavnske sensationsavis. Da Tove Ditlevsen i begyndelsen solgte sine digte til aftenbladet, var fortjenesten 10 kr. pr. leveret digt. Dette var med til at dække hendes leveomkostninger således, at hun kunne blive boende på pensionatet.  De fleste af de digte der blev solgt i aftenbladet kan faktisk findes flere steder i bøgerne pigesind og lille verden. 

For at skaffe en bedre omsætning, valgte hun at supplere med noveller, artikler og kronikker. På dette tidspunkt lægger hun faktisk grundlaget for den genre, hun senere hen kommer til at dyrke rigtig meget – mest pga. den omsætning hun kan tjene. 

Ebbe Munk

I forbindelse med bruddet mellem Piet Hein og Tove Ditlevsen. Møder Tove en tidligere elskerinde til Piet ved navn Nadja. De bliver hurtigt gode veninder, og hun inviterer Tove med til karneval, hvor de træffer en forstanders søn fra Høng Gymnasium, Ebbe Munk. Ebbe Munk bliver hurtigt Tove Ditlevsens anden ægtemand. I 1943 har Tove Ditlevsen, 25 år gammel, fået sin førstefødte med Ebbe Munk. Da Tove Ditlevsen er 6 måneder henne i graviditeten, får hun sine skilsmissepapirer fra Viggo Møller og underskriver, hun er nu officielt fraskilt, men det varede ikke længe før hun giftede sig med Ebbe Munk og flytter sammen i en lejlighed på sydhavnen. 

Lille verden udkommer

I løbet af 1942 færdiggør hun sin anden digtsamling lille verden, en titel som hendes anden mand, Ebbe Munk øjensynligt er ophavsmand til. Samlingen indbringer hende en god omsætning, hvortil hun kan holde op med at skrive længere kronikker, artikler m.v. Samtidig i 1942 er hun påbegyndt Barndommens gade. Hun var virkelig fokuseret på romanen og at få den færdigskrevet. Hun var lige midt i arbejdet da hun fødte sin førstefødte, og en del af romanen hun skrev med den nyfødte datter i vuggen ved siden af hende, skrev hun om. Ændringen skete ifølge Tove Ditlevsen at hun havde skrevet med den største opmærksomhed vendt mod datteren, og det ødelagde noget af romanen. 

Men det varede ikke længe før der opstod problemer i ægteskabet. Der var problemer med manglende lyst til samlivet med Ebbe Munk efter fødslen. Der var problemer med hans alkoholforbrug og hans utroskab: hans frustrationer over at være i et parforhold med en ¨digterinde¨ fik ham til at vende ryggen til, og søge mod barndomsvennerne fra Høng. 

I 1943 udkom Barndommens gade. Værket blev en succes og en publikum favorit blandt mange læsere. Den eneste anmeldelse, Tove Ditlevsen ikke var tilfreds med, var Julius Bomholts anmeldelse i socialdemokraten. Hvor overskriften var Flugten fra Arbejdergaden, hvilket man godt forstår, at den ikke vakte opsigt fra Tove Ditlevsens side. I bladet gift  forholder Tove sig til, hvad Bomholt har ment, og kritiserer ham åbenlyst.   

Barndommens gade

Slet og ret handler Barndommens gade om  en pige ved navn Esther. Man følger hendes opvækst i en baggård på Vesterbro helt frem til hendes ungdom og første forelskelse. Hvor forelskelsen resulterer i et utroskab. Romanen afrunder med Esters erkendelse, at man må fokusere på sit eget indre, fremfor at præve at finde en bekræftelse hos andre. 

I 1944 færdiggøre Tove Ditlevsen novellen Den fulde Frihed. I novellen gør Tove Ditlevsen op med fortiden sammen med Ebbe Munk. Novellen omhandler en mand, der begraver sin kone. Hun er død af en fejloperation i forbindelse med hendes illegale abort, hun var blevet gravid med en anden mand, og ægtemanden ville ikke have barnet. 

Ganske vist flytter Tove Ditlevsen hjem til Ebbe Munk ved befrielsen af Danmark, men kun for en kort stund. Selvsamme sommer er det forbi. Dette sker ved, at Tove Ditlevsen til en fest havner i sengen med Carl Theodor Ryberg. Carl Ryberg er netop blevet færdig som læge, og er nu ansat som assistent ved Biokemisk institut. Tove Ditlevsens første indtryk af Carl Ryberg er ganske positivt. Men da hun vågner næste morgen med tømmermænd opdager hun, at han er temmelig grim med alle sine dårlige tænder, og et mærkeligt underbid. Faktisk vil Tove Ditlevsen ikke se Carl Ryberg igen. Efter affæren vender Tove Ditlevsen hjem og kommer i karambolage med Ebbe Munk. Han undrer sig over, at hun er blevet væk hele natten, og Tove anser forholdet med Ebbe som forbi. Senere hen opdager Tove, at hun er gravid, og igen ved hun ikke helt hvem faren er. 

En turbulent tid

 Tove Ditlevsen måtte endnu engang få en abort, så hun ser ikke nogen udvej, og kontakter lægen Carl Ryberg igen. I forbindelse med aborten giver Carl Ryberg et morfinpræparat, hvilket får Tove Ditlevsen til at indse, at Carl Ryberg er en mand, man ikke giver slip på. Det ender med, at Carl Ryberg gerne vil se Tove Ditlevsen igen. Han lader derfor sig overtale til at give hende en sprøjte med morfin, dette sker op til flere gange. Men Carl Ryberg får til sidst stoppet forløbet. 

Carl Ryberg besøger tit Tove. Men en dag vælger Ebbe Munk, at cykle derop – og møder Carl Ryberg. Det udvikler sig, herefter til et skænderi, der får Ebbe Munk til at forlade huset, og tage sin cykle ned til en nærliggende mose for at begå selvmord.  I ægteskabet fik Tove og Carl et fælles barn, en søn, og den den lille adoptivdatter kommer til nogenlunde samtidig. 

Tove Ditlevsen og Carl Ryberg levede sammen årene 1945-1949. Men Tove Ditlevsen valgte selv at blive boende på egen adresse på Ewaldsbakken i København til 1950, hvor hun blev forelsket i Victor Andreasen. Samme år i oktober måned bliver hun skilt fra Carl Ryberg. 

Dommeren

Året 1948 bliver der – udover novellesamlingen Dommeren, der ligeså er baseret på stof fra tidligere kun til 3 digte fra Tove Ditlevsens side.  Og i 1949 har Tove Ditlevsen nærmest fralagt sig pennen. Det eneste digt der bliver skrevet , er et lejlighedsdigt om Juleløses Juleaften, som bliver udgivet i den venstreorienterede avis, Politiken d. 24 december.  Det er for alvor gået ned af bakke for hende, det skyldes at, forbruget af narkotika er steget til vejrs. Hvor Tove Ditlevsen har fundet ud, af at efterligne Carl Rybergs underskrift så hun kan indkassere stoffer uden, at han ved det. 

Det kommer så vidt, at Tove Ditlevsen opfinder en ørepine, en “smertelig” mellemørebetændelse der skal give hende sympati for Carl Ryberg, så hun kan indtage morfin. Carl Ryberg mener, at hun skal opereres og det blev hun i efteråret 1948. Fordi Carl Ryberg lovede, at hun kunne få al den morfin hun ville have. I sidste ende bliver hun indlagt til afvænning på Oringe Hospital ved Vordingborg.  

Victor Johannes Andreasen var søn af en teglværksarbejder fra den midtjyske by Silkeborg. Moderen var polsk, og derfor også katolsk. Hun fik Victor Andreasen i en katolsk skole i Silkeborg. Victor Andreasen var en hensynsløs, ambitiøs mand som havde arbejdet sig op, for at skabe sig en plads i tilværelsen, hvor det var ham der bestemte. Opvæksten havde gjort ham ambitiøs, han havde en ganske klar fornemmelse i skolen om hvilke personer han var sammen med. Samtidig var han produktiv, begavet og belært.

Victor Andreasen

 Mødet mellem Victor Andreasen og Tove Ditlevsen blev arrangeret i en brandert, hvor Arne Jørgensen og Victor Andreasen ringer til Tove Ditlevsen, og spørger om de må komme på besøg. Tove er dog ikke glad for de begejstrede herres plan, men vælger at give efter.  Da de to herre ankommer til adressen, kan de næsten ikke stå på deres egne ben. Men alligevel lægger Tove Ditlevsen mærke til Victor Andreasen, som fascinerende og tryllebandt hende. I 21 år holdt parforholdet, og det skulle vise sig at blive Tove Ditlevsens sidste ægtemand. 

Tove Ditlevsens digtsamling kvindesind udkom i 1955. Digtsamlingen er grundlæggende baseret på erfaringerne med ægteskabets første fem år. Kindesvind endte med at blive Tove Ditlevsens mest succesfulde digtsamling. Denne gang også hos kritikerne. Hvor flere nævner digtsamlingen, som en af årets bedste bøger i 1955. I 1956 fik Tove Ditlevsen boghandlernes gyldne laurbær for digtsamlingen.

Som nævnt var mange af digtene i kvindesind, en tydelig sammendragning af digtene og ægteskabet med Victor Andreasen. Og i og med digtsamlingen i sit eget forløb beskriver udviklingen fra forelskelse, kærlighed, og ægteskaber over den modne kvindes angstfulde uro og erkendelsen af, at den svundne tid ikke vender tilbage til mandens utroskab og en sluttelig skilsmisse. På en måde rummer desuden enkelte af digtene hele dette forløb kondenseret i et øjebliksbillede. Selvom ægteskabet er det gennemgående element, er det ikke kun private temaer, der optager Tove Ditlevsen. Tove Ditlevsen er faktisk blevet mere formbevidst end tidligere. I lang række af digtene optræder der mindre banaliteter og lyriske klicheer, som kritikerne tidligere have beklaget sig over.