Angst digt - Tove Ditlevsen

Novellen Angst – Analyse

Angst af Tove Ditlevsen.

Angst er i dagens Danmark er blevet almindeligt, og den psykiske tilstand har lagt op til mange politiske samt sociale debatter. En større del af den danske befolkning lider af angst mellem 15-25 procent af danskere har oplevet at have den psykiske tilstand. Denne angst kan komme til udtryk på flere forskellige måde en af de danske forfattere som har udtryk angsten er Tove Ditlevsen. Tove Ditlevsen havde selv et turbulent liv blandet af alkohol og et stofmisbrug, som blev kombineret med angsten. Angsten for at miste, angsten for ikke at blive anerkendt osv. Alt dette kommer til udtryk i Tove Ditlevsens danske novelle ”Angst” som blev skrevet i 1963.

Novellen

Selve novellen ”Angst” kan opdeles i 3 dele, der alle beskæftiger sig med det fysiske og sanselige miljø. I indledningen af ”Angst” er hovedpersonen placeret i sin egen lejlighed, her møder man hendes mand Arthur, som bor sammen med hende. Arthur har et arbejde som natarbejde, hvor han arbejder som korrekturlæser ved en avis. Derfor sover han resten af dagen, og arbejder om natten. I det hovedpersonen tror, at hendes mand, Arthur er faldet i søvn, tager hun hjem til sin søster, Henny. Søsteren, Henny er gravid og bor lige i nærheden med sin familie. Men i det hun er på vej til at forlade lejligheden, får hovedpersonen en mærkelig fornemmelse om, at Arthur ikke sover, men er vågen. Hovedpersonen forlader alligevel lejligheden.

Til allersidst i novellen ”Angst” vender hun hjem til lejligheden, hvor hun finder Arthur vågen i stolen. Her er der tale om en hjem-ude-hjem situationen også kaldet en cirkelkomposition. Her ender novellen, hvor den begyndte man har altså været ude i miljøet, mødt udfordringer og vendt tilbage. Observatøren, læseren bliver derfor inddraget i Tove Ditlevsens novelle gennem en tredjepersonsfortæller, hvor fortælleren er personbunden.

Synsvinkel

Den indre synsvinkel er derfor hos hovedpersonen selv. Dette fremgår også tydeligt i teksten, når man lægger mærke til det. Skildringen af kvinden i novellen er konkretiseret for at skabe en forståelse for selve novellen ”Angst”.  Hovedpersonen i teksten kendetegnes som en yderst varsom, eftertænksom, og sensibel person. Dette indrammes direkte fra novellens start: ”sengen knagede, og hun så frygtagtigt op i knasten” (l.1) Hovedpersonen ville ikke forstyrre, larme eller buldre for at vække Arthur. Skildringen af den kvindelige hovedperson og hendes karakter viser tydeligt den forsigtige person, som er bange for at bevæge sig ud af komfortzonen.

Arthur

Arthur tager for det meste en lur i overetagen om dagen, mens hun lister ligeså forsigtig rundt let på tå nedenunder. Hun vil nemlig ikke vække ham. Hun frygter nærmest at vække ham.  Arthur har tydeligvis en magtposition overfor hovedpersonen. Han besidder en magt over hende både fysisk, men også psykisk. Arthur dominerer hende totalt i forholdet, og intet sker uden hans tilladelse. Derfor er det også yderst problematisk, at hovedpersonen forsøger at snige sig ud. Ud til sin gravide søster, Henny. Magtpositionen i teksten fremstilles ved, at Arthur er på overetagen, mens hovedpersonen befinder sig i underetagen. Arthur er altså ”et skridt” over hende i rangstigen, hun befinder sig derved på bunden af den.

Angsten

I teksten fremspringer også frygten dette sker når, Arthur sover og snorker ved siden af hovedpersonen ”stilheden blev afbrudt af en mindre hyggelig snorken, en tryghedsskabende snorken i hendes verden” (l.60). Hovedpersonen oplever tydeligt en indre ro, som fremkommer sjældent i novellen ”Angst”. Den kvindelige hovedperson er totalt styret af Arthur og hans humør, hun accepterer de livsbetingelser der bliver afgivet i det ikke så romantiske forhold. Hun bliver nærmest omdannet til en marionetdukker. De tråde Arthur styrer strammer han hårdt. Han sørger for, at hun ikke får vedligeholdt sine sociale kontakter i omverden, og det ellers romantiske forhold samt det sexuelle forhold defineres som værende ikke eksisterende.

Forholdet til Arthur

Hovedpersonens personlige forhold til Arthur defineres i teksten som en direkte modsætning. Det skildres ved den måde, hun prøver at forsørge ham på, bekymre sig om ham, og har ondt af ham. samtidig så frygter hun virkelig Arthur. Det anspores, hvordan hovedpersonen prøver at tage sig sammen, og forsøge sig til at tale med ham. Men dette kommer aldrig til at ske. Det tydelige magtforhold fremspringer flere gange i novellen. Da hun drikker kaffe, og Arthur opdager det. Hun hører hans indre stemme fortælle optil flere gange, at det ikke er i orden. Men efter et ganske kort øjeblik opstår sympatien fra hende. Hun har ondt af Arthur. Dette fremvises på l. 44.

Den kvindelige hovedperson prøver virkelig at anstrenge sig for at leve op til de forudsætninger for at være en god ægtefælde, en god hustru. Hvilket afspejler datidens tidsidealer, hvor kvinden blev hjemme som den gode husmoder, hvor den naturlige plads samt arbejde var i hjemmet. Manden skulle derfor forsøge hende og familien ved at arbejde.

Mangler den sociale omgangskreds

Hovedpersonen savner tydelig sin sociale omgangskreds og at snakke med nogle, men de indre stemmer og den sociale kontrol som Arthur er som en stopklods. Hun er fanget i sit demissioneret-jeg.Novellen ”Angst” besidder mange modsætninger, og er nærmest opbygget efter dette. Det er tydeligt, at Tove Ditlevsen anvender fordel af dette for at skildre hovedpersonens frustrationer og angst. Det er derfor tydeligt at man kan skimte dem i teksten specielt, når det kommer til beskrivelsen af hovedpersonens hjemmelige forhold og så hendes søsters.

For observatøren er søsterens tilværelse et henrivende hjem fuldt med kærlighed, hvor der er højt til loftet. Flere ord gengiver stemningen såsom varm, lys, og munter. Den kvindelige hovedperson kan ikke være væk fra sit ejet hjem, grundet, at hun fastholdes af Arthurs magtforhold. Det påvirker hende fysisk og psykisk som det skrives på (l. 127) ”Hendes hjerte harmede meget”. Henny – hovedpersonens søster er derfor tydeligt bekymret. Dette understreges på (l.108). Henny fremviser tydeligt, at hun ved der er noget galt.

Katten

Men hovedpersonens reaktion, føler hun som et angreb, og en beskyldning af hendes mand, Arthur. Men kort efter erkender hun, at hvis hun bare i stedet havde en kat (l.112). Katten får en central betydning i ”Angst”. Ud fra teksten anspores, at hovedpersonens primære behov kan blive dækket af en kat, og ikke af en mand. Katten er også kendetegnet som et stille dyr, som lister rundt omkring, hvilket beskriver hovedpersonen. Hovedpersonens væremåde og bevægelsemåde skaber ligeledes en sammenligning hun beskrives som en tynd skygge-person på vej hen hendes søstrenes tilværelse. Turen tilbage beskrives som en krybende oplevelse. En kat er dominerende i sig selv, der er ikke nogen der tager stilling over dens liv. Denne egenskab besidder dog vores hovedperson ikke, og hun længdes efter en frihed. Men den kvindelige hovedperson opgiver tanken om at få en kat.

Dette beskrives på (l.131) Hun har tydeligt en afgørende dårlig samvittighed fordi hun inderligt, havde ønsket sig en kat. Dette ønskes opgives helt da hun kommer hjem til hendes lejlighed og mand. Novellen ender med en erkendelse. Arthur har set sine egne menneskelige fejl, det opstår hverken trykfejl på trykkeriet eller i hjemmet. Hovedpersonen bliver overlykkelig, og beder om en tilgivelse og om, at hun havde tænkt at anskaffe sig en kat. Lykkeligheden anspores ligeledes på (l.165). Anvendelsen af termet ”afværgende” er noget man skal lægge specielt bide mærke i. Det fremviser, at hovedpersonen har den følelse af at hun er undsluppet alt det onde.

Tove Ditlevsen (1917-1976)

Er i dagens Danmark, en af Danmarks største litterære forfattere, både inden for prosa, novelle, artikler men også lige så høj grad inden for digtning. Tove Ditlevsens forfatterskab var primært kendetegnet af det realistiske perspektiv af mennesket samt dens omgivelser. Novellerne, artiklerne og de utallige digte omhandler derfor regelmæssigt om menneskeslægtens behov – kærlighed, tryghed og påskønnelse eller manglen på de 3 begreber.

Tove Ditlevsen skildre desuden sig selv i mange af hendes digte, hvor hendes hårde liv med, skilsmisser, alkohol samt psykiske problemer kommer til udtryk. Hun debuterede 1939 med bogen pigesind. Digtsamlingen blev trykt i 500 eksemplarer. Pigesind skulle blive startskuddet på hendes karriere som forfatter. En karriere som var fyldt og bevæget af op- og nedture. Som nævnt tidligere var mange af hendes litterære fortællinger præget og baseret af erfaringer og oplevelser hun havde gjort. Dette var Tove Ditlevsen bevidst om, idet hun selv konstaterede, at det var et kunstnerisk grundelement. Klaus Rifbjerg bl.a. udtalt “at hun nærmest altid har brugt erindringen som det primære udgangspunkt for sine kunstneriske værker og at hun altid har været en stor erindringskunster.”

Det er to spor i Tove Ditlevsens forfatterskab. Det ene er et børnelitterært spor, hvor hun skildre børn på en hel ny måde i dansk litteratur. Hun fremviser børns følsomhed og børns sårbarhed i et særpræg gennem de litterære tekster. Faktisk er Tove Ditlevsens hovedværk i litteraturen tæt knyttet til hendes erindringer om det at være barn. Dette afspejles i barndom og ungdom, som udgives i 1967

Læs mere om Tove Ditlevsen her. 

 

Angst analyse – Tove Ditlevsen. Angst analyse – Tove Ditlevsen. Angst analyse – Tove Ditlevsen. Angst analyse – Tove Ditlevsen. Angst analyse – Tove Ditlevsen. Angst analyse – Tove Ditlevsen.Angst analyse – Tove Ditlevsen. Angst analyse – Tove Ditlevsen. Angst analyse – Tove Ditlevsen. Angst analyse – Tove Ditlevsen. Angst analyse – Tove Ditlevsen. Angst analyse – Tove Ditlevsen.

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *