Blinkende lygter digt - Tove Ditlevsen

Blinkende lygter analyse 

Blinkende lygter digt analyse

Filmen ”Blinkende Lygter” der er instrueret af Anders Thomas Jensen, og besidder flere kendte medvirkende bl.a.: Søren Pilmark, Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen har lånt titlen fra Tove Ditlevsens digt: Blikende lygter. I filmen refererer hovedpersonerne også blinkende lygter til Tove Ditlevsen, ved at omtale hende som; ” den store danske digter Ove Ditlevsen.

Den danske digter Tove Ditlevsen – som først og fremmest skrev digtet, var præget af angst, konflikter med sit indre og flere nedbryd.

I ”Blinkende Lygter” befinder man sig i barndommens dybe og mørke nattetime. Tove Ditlevsen forfølger læseren med sine opfindsomme strofer og indlullede metrik. ”Blinkende Lygter”, er digtet med de absurde belastede følelser, og dybsindige barndomstadie.

Digtet ”Blinkende Lygter” går aldrig rigtig af mode. Følelsesberetningen som Tove Ditlevsen inddrager, tilpasser enhver situation i de dystre dage. Digtet ”Blinkende Lygter” er skrevet i året 1947 af Tove Ditlevsen. Selvom digtet afspejler en vis alder, har det endnu ikke opnået det punkt, hvor det har mist sin aktualitet i dagens samfundet og med den succesfulde film: ”Blinkende Lygter” har det nærmest vundet sin udødelighed.

Tema

Det overordnede tema i ”Blinkende Lygter” er bredtfavnende og tidsløst: ”Blinkende Lygter” beskriver selve barndommens forspildte og fortabte følelser. De følelser man ikke kan genoprette i et senere livsstadie. Barndommens følelser er det essentielle i livet, man skal lære dem at kende og behandle dem. Men hvis man har mistet eller tabt dem i barndommen, kan man ikke direkte håndtere følelserne i livet senere hen. Det bemærkelsesværdige i Tove Ditlevsens digt er, at det formelt ikke var var moderne i slutningen af 1940´erne og i begyndelsen af 1950´erne.  Om man vil kalde det klassisk eller gammeldags i ideologiens forstand er således op til publikum og læseren selv. Man kan i hvert fald konstatere, at Tove Ditlevsen er kendt for sin syntaks, åbenlysende rimede stoffer og enkelte billedsprog

Billedsprog

”Blinkende Lygter”, visualiserer billedsporet og erindringen; det er ikke altid behageligt for ens erindring, for den voksende erindring – den voksende del – bortflygter fra dem, og samtidig blinker lygter som de advarselslamper man har i livet. Herefter forekommer kærligheden, der bringer lys: ”Fortabt gennem tågede nætter” kærlighedens lys er forholdsvis svagt, utilregnelig og aldrig nok.  Efterfølgende kommer billedet på den ”første sorg” – en tåre der skævler i rummet” hvor lyset er i mørket har svært ved at komme frem, men sorgen er altid stabil. Man vil altid erindre sorgen, når den først har haft sit grundlæggende element i barndommen. Sorgen bliver tilbage, når alle andre følelser ligeså stille begynder at forsvinde i det dystre mørke.

Slutvis er stjernen, som det brændende symbol på den ”barnlige lykke”, men den sidder højt oppe i universitet, og er altid svær at nå, man prøver at række ud efter stjerne, men ofte falder man til jorden.

Morgenstunden og en ny dags oprunden forekommer aldrig i ”Blinkende Lygter”; hovedpersonen – du‘et når aldrig ud af det mørke univers og barndommens mørke og ind i det lysende voksenliv. For hovedpersonen har allerede lagt sig under ”lygternes skær”. Det eneste lys som fremkommer i digtet, det flakkende lys som glimter og minder om ubehagelige, sørgmodige oplevelser, den uopnåelige kærlighed, lykken som forsvandt. Hovedpersonen forlader aldrig dette sted, for man forlader aldrig stedet, man kender til, og begiver sig ud i det utrygge.

Metaforer

Digtets beskrivelse af ord og metaforer, fremviser hvordan de tabte følelser, traumerne, og det dårlige sind, som man har påtaget sig vil forfølge personen resten af livet. De blinkende lysende lygter som titlen indehaver, er det lysende skær af barndommens stadie, erindringerne. Man husker altid sin barndom i små glimt inde i hukommelsen, man ser det som små spolefilm der løber over ens hjerne om aften. Blinkenes symbolisme kan også hentyde til, at man ikke fik alt med fra sin barndom. Blinkede forstyrrer ens sind og hukommelse, de er der når man prøver at erindrer det positive frem for det negative, de opstår i situationer, hvor følelserne er fortabte.

Digtet består som sagt af flere metaforer, som har den medvirkende effekt, at digtet bliver mere ældre af dato. Opsætningen har dog den effekt, at den enkelte klang skaber en lettere forståelse og et forhold til selve teksten: Hvert eneste vers besidder et enderim, som metrikken nemt og ekskvisit tydeliggør. Rytmen er afdæmpet og afslappet, forførende som lygterne, når man prøver at erindrer barndommen. Man får dybdegående erindringsfølelser til en mor, som nævnenyttigt læser op af en historie for et barn. Den afdæmpende og forholdsvis enkle form får indholdet af digtet til at fremhæve sig. Hver følelsesbeskrivelse er omkranset af et spændende billedsprog og letsindige ord, som skaber billeder for selve læseren. Synkront med at ”Blinkende Lygter” vedligeholdes abstrakt som en indefinabel følelse for publikum.

Tillægsord

På den anden side er der anvendte mange poetiske og flakkende tillægsord, som er medvirkende til at digtet besidder en vis form for negativitet. Dette lægger til Tove Ditlevsens side, at hun lader de poetiske samt tillægsordene arbejde sig for hende i digtet. Hun lader tillægsordene beskrive følelserne og fremhæve elementerne.

Perspektivering

I forhold til sammenligning, kan man perspektivere Tove Ditlevsens Digt: Blinkende Lygter til Harald Bergstedts og Carls Nielsens børnesang ”Solen er så rød mor”. I kontrast til børnesangen ”Solen er så rød mor”, er der i ”Blinkende Lygter” ingen kære eller omsorgsbærende mor, ingen varm seng, intet hjem fuldt med kærlighed. Barnet i digtet befinder sig, munters alene, midt i midnatten, midt i det livsløse kolde univers, som Tove Ditlevsen har opbygget. Det er det, der fremhæves i selve indledningen og giver os billedet af barndommens ensomhed: ”Barndommens lange og dunkle nat”.

Tove Ditlevsen (1917-1976)

Er i dagens Danmark, en af Danmarks største litterære forfattere, både inden for prosa, novelle, artikler men også lige så høj grad inden for digtning. Tove Ditlevsens forfatterskab var primært kendetegnet af det realistiske perspektiv af mennesket samt dens omgivelser. Novellerne, artiklerne og de utallige digte omhandler derfor regelmæssigt om menneskeslægtens behov – kærlighed, tryghed og påskønnelse eller manglen på de 3 begreber. Tove Ditlevsen skildre desuden sig selv i mange af hendes digte, hvor hendes hårde liv med, skilsmisser, alkohol samt psykiske problemer kommer til udtryk. Hun debuterede 1939 med bogen pigesind. Digtsamlingen blev trykt i 500 eksemplarer. Pigesind skulle blive startskuddet på hendes karriere som forfatter. En karriere som var fyldt og bevæget af op- og nedture. Som nævnt tidligere var mange af hendes litterære fortællinger præget og baseret af erfaringer og oplevelser hun havde gjort. Dette var Tove Ditlevsen bevidst om, idet hun selv konstaterede, at det var et kunstnerisk grundelement. Klaus Rifbjerg bl.a. udtalt “at hun nærmest altid har brugt erindringen som det primære udgangspunkt for sine kunstneriske værker og at hun altid har været en stor erindringskunster.”

Blinkende lygter

I barndommens lange og dunkle nat

brænder små blinkende lygter

som spor, af erindringen efterladt,

mens hjertet fryser og flygter.

 

Her lyser din vildsomme kærlighed

fortabt gennem tågede nætter,

og alt hvad du siden elsked og led

har grænser som viljen sætter.

 

Den første sorg har et spinkelt skær

som en tåre der skælver i rummet,

kun den vil være dit hjerte nær,

når al anden sorg er forstummet.

 

Højt som en stjerne en vårlig nat

brænder din barnlige lykke,

du søgte den siden, men fik kun fat

dens flammende sensommerskygge.

 

Din tro tog du med dig så langt af led,

for det var det første og sidste,

nu står den og brænder i mørket et sted,

og der er ikke mere at miste.

 

Og en eller anden kommer dig nær,

men kan aldrig helt forstå dig,

for dit liv har du lagt under lygternes skær,

og ingen skal siden nå dig.

Blinkende lygter digt analyse – Tove Ditlevsen. Blinkende lygter digt analyse – Tove Ditlevsen. Blinkende lygter digt analyse – Tove Ditlevsen. Blinkende lygter digt analyse – Tove Ditlevsen. Blinkende lygter digt analyse – Tove Ditlevsen. Blinkende lygter digt analyse – Tove Ditlevsen. Blinkende lygter digt analyse – Tove Ditlevsen.Blinkende lygter digt analyse – Tove Ditlevsen.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *