(Barndommens Gade Analyse.) Barndommens Gade er skrevet af Tove Ditlevsen i 1942. Digtet stammer fra digtsamlingen Lille Verden.

Barndommens Gade - Tove Ditlevsen

Tove Ditlevsen (1917-1976)

Er i dagens Danmark, en af Danmarks største litterære forfattere, både inden for prosa, novelle, artikler men også lige så høj grad inden for digtning. Tove Ditlevsens forfatterskab var primært kendetegnet af det realistiske perspektiv af mennesket samt dens omgivelser. Novellerne, artiklerne og de utallige digte omhandler derfor regelmæssigt om menneskeslægtens behov – kærlighed, tryghed og påskønnelse eller manglen på de 3 begreber.

Tove Ditlevsen skildre desuden sig selv i mange af hendes digte, hvor hendes hårde liv med, skilsmisser, alkohol samt psykiske problemer kommer til udtryk. Hun debuterede 1939 med bogen pigesind. Digtsamlingen blev trykt i 500 eksemplarer. Pigesind skulle blive startskuddet på hendes karriere som forfatter. En karriere som var fyldt og bevæget af op- og nedture. Som nævnt tidligere var mange af hendes litterære fortællinger præget og baseret af erfaringer og oplevelser hun havde gjort. Dette var Tove Ditlevsen bevidst om, idet hun selv konstaterede, at det var et kunstnerisk grundelement. Klaus Rifbjerg bl.a. udtalt “at hun nærmest altid har brugt erindringen som det primære udgangspunkt for sine kunstneriske værker og at hun altid har været en stor erindringskunster.”

Det er to spor i Tove Ditlevsens forfatterskab. Det ene er et børnelitterært spor, hvor hun skildre børn på en hel ny måde i dansk litteratur. Hun fremviser børns følsomhed og børns sårbarhed i et særpræg gennem de litterære tekster. Faktisk er Tove Ditlevsens hovedværk i litteraturen tæt knyttet til hendes erindringer om det at være barn. Dette afspejles i barndom og ungdom, som udgives i 1967. 

Læs mere om Tove Ditlevsen her. 

Barndommens gade analyse

“Barndommens Gade” er en klassiker i dansk litteratur. Romanen er virkelig en klassiker tykt understreget. Den er bedre end mange store værker i barndoms litteraturen.

”Barndommens Gade” er skrevet i 1943, og fortæller om en lille piges håb samt drømme. Der aldrig vil gå i opfyldelse, men også overgangen barndommen til de voksnes rækker.Den er dog også et portræt af Tove Ditlevsen som ungt menneske. Den handler om hvordan et menneske bliver til. Barndommen er lang og smal som en kiste, som Tove Ditlevsen selv beskriver i sine erindringer. 

I Barndommens gade folder livet sig ud, og barndommen bliver tilbage som en stor rindende flod, hvoraf læseren øser smerte og glæder. Det er en essentiel skildring, og man kan sige at i den her dannelsesroman. Der ser man Esther, der forlader Barndommens gade, men drages imod den igen. Hun må tilbage og hun kommer tilbage, hver sten i gaden er hendes liv der ligger evig samt uudslettelig. Hun går med en slags maske. En grinede papmaske. Det er en metafor for barnet der er ved at blive voksen, og skal til at finde sin plads i verden. Det vigtigste er kærligheden til barndommen samt kærligheden til det liv, der var fyldt med angst. 

Barndommens gade er delt op helt kronologisk i tre dele, som hver især afbilder et afsnit af hovedpersonen i Esters eget liv. Den første del af “Barndommens gade” foregår i perioden fra barndommen til selve konfirmationen. Her præger angsten Esters hverdag, og hvor mørket er farligt.

Hovedperson

Man kan sige at barnet, Esther er hovedpersonen, hun lever i et angstfyldt univers inde i baggården. Men hurtigt kommer hun ud i verden, og lærer hvordan hun simpelthen, er nødsaget til at hærde sig og blive hårdhudet. Samtidig kan man fremhæve en anden hovedkarakter i Barndommens gade. Det er “gaden”. Det er Tove Ditlevsens fortjeneste, at hun kan skildre gaden poetisk og kvindelig. Gaden er først en “den”, men siden hen bliver gaden besjælet. Den bliver en kvinde, et dyr der ligger klar med store poter for at indfange sine børn. Man kan fremhæve at Tove Ditlevsen lader Esther vokse sig sammen med stenbroen. Esther får et helt organisk forhold til asfalten, hver sten i Barndommens gade er en dag i hendes liv. 

Noget der er meget afgørende i bogen, er Esthers forhold til moderen. Moderen som hun har et noget ambivalent forhold til. Man kan sige, at Esther vokser op og opdager, hvordan man simpelthen må prøve irettesætte sig efter de voksnes behov. Esther vil så gerne elskes af moderen, men samtidig er moderen en der afviser hende. Dette antydes i begyndelsen, hvis hun var helt stille, er det som at moderen ikke ser hende. Hun bliver nærmest karakteriseret som et usynligt barn i familien. 

Esters hjem, skildres som et sted, hvor hun gennemgår voldsomme episoder, og bliver svigtet af forældrene. Svigtet fra forældrenes side af, resultere i, at hun bliver sendt ud på landet, da selve skolelægen mener, at hun er for undervægtig og dårlig kropslig. I skolen tester Esther det meste af tiden lærernes grænser ved at provokere både dem og elever for at få den opmærksomhed, som hun har manglet hjemme. Men hendes små narrestreger og fiduser ender altid for det meste med, at hun bliver skubbet til side, og pigerne tager større afstand fra hende end hidtil. Barndommen er som et stort puslespil for Ester. Hun er nærmest defineret som en del af det, hvor hun er brikken, der ikke rigtig passer ind. 

 I anden del af “Barndommens gade”

Bliver Ester konfirmeret, dette er normalt på daværende tidspunkt, og hun skal derfor ligeledes arbejde. Det var nærmest en uskreven, at man som pige stoppede efter mellemskolen, og kom ud typisk på en herregård, eller hos en mere velhavende familie inde i byen. Ester ender med sit arbejde at finde en helt ny side af sig selv, og prøver yderligere med spæde skridt at gå på opdagelse i pubertetens verden, men det lave selvværd, sætter en stopper for de forholdsvis små og få, oplevelser hun har med det modsatte køn. Godtroende som hun er, tror hun på at de kan lide hende, men glemmer samtidig eller er ligefrem uvidende om, at det modsatte køn er nok mere ude efter hendes krop end hendes sind. 

I tredje og sidste del af “Barndommens gade”

Er Ester vokset og flyttet hjemmefra, væk fra de utallige samt utålelige oplevelser hun har haft i barndommens gade.  Hun finder Asger ”og Esters vildsomme sjæl har fundet et sted at være.” Men da Asger pludselig benævner noget om et ægteskab og samtykke mellem dem, ser hun det nærmest som et tegn på, at Asger ikke længere er forelsket i hende. Ester prøver at genskabe kærligheden mellem dem, men kan ikke fremtvinge hverken omsorg eller kærlighed fra Asger. Ester skifter dermed fuldstændig retning og vælger at være Asger ham utro, og prøver lige så forsigtigt at fortælle ham dem. Dette lykkedes ikke, det resulterer i, at han forlader hende. Ester står nu uden mand, bolig og mad, og hun må derfor flytte tilbage til sin barndoms gade.

Romanen er fortalt i tredje person igennem en alvidende fortæller.

Det vil sige at man læse samt høre de diverse karakterers indre tanker i bogen. Igennem bogen følger følger fortælleren regelmæssigt Ester, hvor hendes tanker samt de holdninger hun udtrykker gendanner et billede af datidens miljø. De andre beskrevne personer tanker og følelser heriblandt Asger, har en delvis betydning for beskrivelsen og opbygningen af Esters karakter. Følelserne og tankerne heriblandt er en slags byggeklodser, til at forme Ester som person, og derved får hendes karistika til at fremtræde stærkere.

Romanen er fortalt i tredje person igennem en alvidende fortæller.

Ester er som person en meget usikker pige. Samtidig skyder hun skylden for sin ulykkelighed over på sit eget udseende. Med en spinkel krop og lave pande er er hun ”dødsensangst for at være anderledes end de andre.” Sammen med sin eneste og bedste veninde, Lisa, stjæler hun slik i adskillige butikker i indre København, dvs. Lisa stjæler, for Esthers vedkommende bryder det hendes indre moral. Hun holdes altså tilbage af sin samvittighed. Men Lisa vil ikke være den eneste der overtræder loven, og da Ester forsøger at tage afstand fra de kriminelle gerninger, vil Lisa ikke længere være hendes bedste veninde, og bryder derfor op med hende.

Romanen er fortalt i tredje person igennem en alvidende fortæller.

Selvom Esther ikke er villig til at stjæle, bliver hun alligevel tiltrukket af det forbudte. Angiveligt skyldes dette af ren og skær kedsomhed, alt var næsten forbudt man måtte hverken lege, råbe eller spille bold i gårdene. Man skulle som barn være som de berømte ord “ses og, men ikke høres”. I Stedet havde pigerne deres sladreklubber ved skraldespandene, hvor hverdagens enkelte begivenheder og rygter blev diskuteret vendt og drejet.  

I sin fritid digter han i al hemmelighed, for ingen må kende til hans anderledes hobby. En dag ud af det blå møder han Oskar, der er rigtig god til at tegne og skildre ting. Oskar åbner nogle nye døre for Carl. De nye døre byder på en anderledes tilværelse, hvor Carl ikke længere behøver at skjule og gemme sin digtning. Desuden er de to drenge utrolig populære hos pigerne, og begynder derfor at imponere dem med tegningens og digtningens kunst. 

Carl begynder så småt at gå imod normerne i hjemmet, han melder sig ud af Dansk Socialdemokratisk Ungdom. Selvom hans far er meget aktiv inden for socialdemokratiet.  Ligeledes går det skidt for Oskar og hans karriere ender med katastrofalt, hvorimod Carls karriere først lige er begyndt, og den er meget lovende. Carls fremgang bliver positivt bemærket i hjemmet, hvor Ester begynder at føle sig mere glemt og forladt.

Ester har lavt selvværd i forhold til Carl.

Ester begynder derfor med sit lave selvværd at afspejle sine modsætninger i Carl og sammenligne dem Modsat Ester. Der med sin lave selvtillid ikke kan gå mod sin plads i samfundet, så har Carl en plan med sit liv, noget han vil gøre og opnå. Med digtningen formår Carl at bryde den sociale arv og bliver en mønsterbryder. Han opnår stor anerkendelse fra hjemmet og det modsatte køn. Alt det som Ester prøver at opnå, har Carl opnået. Beskrivelsen af Carl får Esters karakter til at virke endnu mere sørgelig, forladt og uden håb for nogensinde at blive til noget. 

Igennem værket har Tove Ditlevsen som forfatter flettet poesi ind i selve handlingen. Nogle gange i små korte sætninger, andre gange i større og længere sekvenser. Variationen mellem prosa og det lyriske gør, at den begivenhedsløse hverdagsfortælling bliver skildret mere intensitet end hidtil. Romanen bliver derfor et miks af fattigdommen, håbløsheden, kærligheden, poesien hverdagen som arbejder m.m. Tove Ditlevsen kan derfor ved hjælp af poesien magiske evner formidle sine  egne billeder og meninger om gaden, livet og Esters karakteristik. Det lyriske gør ikke historien urealistisk eller utroværdig, men skaber liv i døde objekter, hvor eksempelvis “gaden” bliver skildret som en levende organisme. 

Som tidligere nævnt, brugte Tove Ditlevsen størstedelen af sine erindringer og erfaringer fra sit eget liv i sit forfatterskab. Derfor kendetegnes “Barndommens gade” også nærmest som en selvbiografi af Tove Ditlevsen. 

Carl udvikler sig (Barndommens Gade Analyse)

Tove Ditlevsen valgte i “Barndommens gade” at lade Carl udvikle sig som forfatter i stedet for Ester. Dette vil umiddelbart ville være mere nærliggende at vælge, idet hun er en kvinde.  I den litteratur, der er skrevet om Tove Ditlevsen8 fremgår det tydeligt, at hun gjorde dette udelukkende for at undgå moderens beklagelser samt påpegelser. 

Man kan dog også tilegne sig en anden synsvinkel idet Tove Ditlevsen ved at give talentet til en dreng, skitserede datidens normer for kønsrollerne. Kvindens plads var i hjemmet i begyndelsen af 1900-tallet og mændene var dem der forsørgede familien, og gjorde karriere. I ”Barndommens gade” lader Tove Ditlevsen personerne leve op til det gængse kønsrollemønster i datiden.

Tove Ditlevsen eget liv var derimod et forsøg på at kombinere et liv efter datidens normer, som mor og hustru, samtidig med, at hun ville være anerkendt som forfatter. Dette var dog en konstant kamp for hende, som virkede til at nedbryde hende både fysisk, men også psykisk. 

I ”Barndommens Gade” fremstår Ester som Tove Ditlevsens diametrale modsætning. (Barndommens Gade Analyse)

Ester har i “Barndommens gade” store problemer både fagligt og socialt. Det medfører en udelukkelse af fællesskabet i klassen og samtidig en manglende respekt fra lærerne. ”I virkeligheden har hun nemlig svært ved at fatte, kun har hun det held at kunne remse en lektie ordret” Man fornemmer, at Ester ikke forsøger at ændre sine sociale og faglige vilkår, men giver op da forventningerne til hende efter endt skolegang, alligevel bare er udsigten til et ufaglært arbejde og/eller giftermål.Tove Ditlevsen klarede sig derimod godt i skolen. Hendes interesse for viden og især sproget gjorde, at hun lå blandt de klogeste i sin klasse. 

Hør Barndommens Gade komponeret af Anne Linnet. 

Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse.Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. Barndommens gade Analyse. 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *